Nikon Imaging | Danmark | Europa

Oplev wildlife ‒ dyrelivet i naturen



"Tag altid kameraet med dig, også hvis det bare er på en kort tur. Du ved aldrig, hvad der kan ske. Og så vil jeg gerne sige, at det er vigtigt også at huske at være tålmodig og vise respekt for dyrene."


Vores My Nikon Moment tema i april er "wildlife" ‒ dyrelivet i naturen. Jurymedlem Stian Norum, norsk fotograf og Nikon Talent, fortæller, at han sætter pris på fotos, hvor man kan føle noget, som et billede der giver en personlig oplevelse. Eller som når et dyr stopper op og ser direkte ind i kameraet.


Hvis du vil opnå den "wow-følelse" med dine billeder, så har Stian et godt råd: Vær forberedt!


Naturen og det vilde dyreliv

Natur og fotografering har altid været to store interesser i Stians liv, og det blev hurtigt en naturlig ting for ham at kombinere de to. Stian er fra Aurskog-Høland i Norge, et sted, hvor han er omgivet af vidtstrakte skove, dybe søer og vilde dyr.


"Gennem årene udviklede fotografering sig fra bare at være en hobby til at blive min store lidenskab. Jeg vil gerne kombinere magien, mysteriet og det rå element i naturen og få disse følelser med ind i mine billeder. I de senere år har jeg besøgt grænsen til Finland og Rusland mange gange. I 2017 tilbragte jeg desuden tre uger på en fototur i den indiske jungle, hvor jeg fotograferede wildlife som tigere, leoparder, fugle og andre dyr."



Husk et backup-kamera

Når du er ude i vildnisset, så ved du aldrig, hvad du møder. Hvis du har lidt forskelligt grej at vælge mellem, så bliver det typisk meget lettere at tage det perfekte foto, og et backup-kamera er godt at have med.


"Når jeg er ude i naturen for at fotografere wildlife, har jeg altid et Nikon D5 med mig sammen med disse objektiver: NIKKOR 14-24mm f/2.8, NIKKOR 24-70 f/2.8, NIKKOR 70-200 f/2.8 og NIKKOR 200-500mm f/5.6. Som backup-kamera er det super at have et Nikon Z 7 med FTZ fatningsadapter, så man kan bruge disse objektiver. En drone finder også altid plads i min kamerataske, når jeg er på rejse for at fotografere landskaber. At kunne se tingene fra et nyt perspektiv giver mig endnu mere kreativ frihed!"


Nyd øjeblikket

Livet er skønt at se på gennem et objektiv men husk også at nyde øjeblikket.


"En af mine venner fortalte mig for mange år siden, at det er vigtigt en gang imellem at lægge kameraet fra sig og bare nyde øjeblikket. At se livet med sine egne øjne og ikke bare gennem kameraet. Det er noget, alle fotografer bør huske, for det er en vigtig del af det at blive inspireret, at man husker at nyde øjeblikket."



Et åbent sind er en åben landevej

Det er altid vigtigt at have et åbent sind og lytte til andre erfarne fotografer.


"Vær nysgerrig, vær indstillet på at lære nye ting hver dag, og se på andre dyrefotografers billeder på sociale medier, i magasiner og på fotoudstillinger. Jeg tror på, at man kan blive en bedre fotograf ved at gøre nogle af disse ting. Men man må heller ikke være bange for at begå en fejl, til syvende og sidst bliver man bedre af det. Og så er den allervigtigste ting naturligvis at have det sjovt og nyde at fotografere."