Nikon Imaging | Danmark | Europa

Vinder af Shot of the Year:Anbjørg Engen

Hvor er du fra?

Jeg voksede op i den vestlige del af Norge, men jeg bor for tiden med min familie midt i Norge, ikke langt fra Trondheim.

Hvordan føles det at vinde Shot of he Year i Norge?

Til at begynde med var jeg meget overrasket og lykkelig. Så blev jeg nervøs over den anden del af konkurrencen og tænkte: "Gør jeg mig nu til grin?" Jeg begyndte straks at planlægge, hvilken slags billeder jeg ville tage til anden halvdel, men som sædvanlig endte jeg op med nogle andre billeder, end jeg havde planlagt.

Hvordan var din oplevelse af det nye Z 7?

Heldigvis kunne jeg som Nikon-bruger genkende en masse i Z 7, så jeg skulle ikke bruge så meget tid på at lære kameraet at kende med dets menuer og knapper. Jeg kunne godt lide muligheden af at tilpasse "i-menuen" på LCD-skærmen til min egen brug, og jeg var imponeret over den høje opløsning i RAW-filerne, skarpheden fra hjørne til hjørne i billederne var fantastisk. Z 7 fokuserede også hurtigt (så længe, det ikke var alt for mørkt), og det kunne jeg godt lide. Men hvad jeg holdt mest af ved Z 7, var den velfungerende vibrationsreduktion. Jeg fotograferer for det meste med håndholdt kamera og tager en masse fotos af ting, der bevæger sig, som køretøjer, og følger motivet med lange lukkertider. Et håndholdt Z 7 giver virkelig skarpe billeder, selv med lukkertider omkring 1/10 sek.

Hvor og hvornår blev disse fotos taget?

Portrættet er af min søster, Marit. Vi befandt os i vores barndomshjem i Aaheim i den vestlige del af Norge. Naturfotoet og det kreative foto er taget i mit eget nabolag, og det kreative foto blev taget samme dag, som konkurrencen lukkede.

Hvad er historien bag dine billeder?

I den periode, hvor jeg lånte kameraet, blev min far syg og døde. Jeg havde nogle planer for portrætter, men måtte ændre dem, så portrættet blev taget hjemme i mit barndomshjem. Vi planlagde begravelsen, og pludselig blev jeg opmærksom på genspejlingen af min søster i vinduet sammen med udsigten udenfor. Jeg slukkede for distraherende lys i rummet og benyttede et 35 mm-objektiv til at fange dette øjeblik. Lampen på fotoet pegede uheldigvis lidt for højt, og da jeg rettede på den, var det ved at blive for mørkt udenfor. Jeg synes, at lampen og gardinerne danner en god indramning, selv om lampen blev en smule dominerende. Jeg kan lide kombinationen af det varme og kolde lys, som symboliserer den situation, vi befandt os i. Et dobbelt lag vinduesglas giver dobbelt genspejling og måske en ekstra dimension?

Med et 24-70 mm-objektiv vurderede jeg, at det var umuligt for mig at tage et ekstraordinært fugle- eller dyrefoto. Derfor sendte jeg jer et minimalistisk foto af et nøgent og ensomt træ på en bakke. Dette foto, valgte jeg at indsende i kategorien "natur", og det blev taget i en lav morgensol. Jeg kunne lide kontrasten mellem solen, og skyer og skygge hjalp mig den dag. Jeg placerede mig, så skyerne nærmest voksede ud af træet. Jeg overvejede at konvertere fotoet til sort/hvid, men endte med at sende en uredigeret version af billedet. Brændvidden var 53 mm, og det blev taget på f/8 og 1/800 sek.

Det tredje foto var et kreativt billede. "Zoom og skyd" er en teknik, jeg har brugt mange gange, men det er første gang, jeg har sigtet mod solen. Den skinnede gennem et hul i grenene på et træ, og jeg zoomede fra 30 mm til omkring 60 mm inden for lukkertiden, som var 1/10 sek. Nu blev grenene til striber i billedet, og med f/22 blev solstrålerne klare. Jeg brugte stativ, og billedet er roteret 180 grader og beskåret. Jeg roterede det for at få solstrålerne til at pege opad, og jeg synes, at rotationen også forøger følelsen af at blive suget ind i billedet.

Hvordan kom du i gang med at fotografere?

Faktisk kan jeg ikke huske, hvor og hvornår det begyndte, men da jeg fik et Nikon D5100 som julegave for syv år siden, voksede min interesse.

Hvilke motiver og temaer fotograferer du helst?

Jeg elsker at lege med kameraet, endnu mere end at lege under billedredigeringen. Så jeg forsøger ofte at lave abstrakt kunst ud af naturfotos ved at bruge mulighederne i kameraet, som mit billede med solstrålerne, hvor jeg benyttede zoom og skyd-teknik. Eller jeg panorerer kameraet, for eksempel med bølger vandret og træer lodret. Som nævnt kan jeg også lide at panorere med bevægelige køretøjer. Motiver optaget fra usædvanlige vinkler, motiver der får betragteren til at smile, og fotos der er anderledes på en eller anden måde.

Hvilken slags kameraudstyr bruger du?

Jeg bruger mit gode, gamle Nikon D5100 og fore forskellige NIKKOR-objektiver.

Fotograferer du som en hobby, eller er det det arbejde?

At fotografere er en hobby, men jeg drømmer om at have det som fuldtidsarbejde. Fordelen ved at have det som hobby er, at jeg ikke er under pres for at levere. Men måske er netop presset, hvad jeg har brug for, hvis jeg vil skabe mig en karriere?

Fortæl os om dit yndlingsfotominde!

Mit yndlingsfotominde er fra en tur på en snowmobile sammen med min mand for mange år siden. Vi kørte ud til et sted med en fantastisk udsigt, og i den lyserøde solnedgang tog jeg et skud med mobiltelefonen af de briller, min mand bar. Omgivelserne blev reflekteret i hans vidvinkelbriller, og både fotoet og mindet er værd at tænke på.


Natur

beskrivelse af Anbjørg Engen: Jeg sendte jer et minimalistisk foto af et nøgent og ensomt træ på en bakke. Dette foto, valgte jeg at indsende i kategorien "natur", og det blev taget i en lav morgensol. Jeg kunne lide kontrasten mellem solen, og skyer og skygge hjalp mig den dag. Jeg placerede mig, så skyerne nærmest voksede ud af træet. Jeg overvejede at konvertere fotoet til sort/hvid, men endte med at sende en uredigeret version af billedet. Brændvidden var 53 mm, og det blev taget på f/8 og 1/800 sek.

feedback fra Roger Brendhagen: Det enkle er ofte det bedste - og alle gode ting er tre! Bogstavelig talt. Det, der fik billedet til at virke for mig, er skyerne, der stråler ud træets krone - og hertil kommer de to snedækkede toppe, som trækker blikket hen mod træet. Fin skarphed fra venstre hjørne, og hele vejen ind til træet følger blikket derhen, hvor det skal.


Frit tema

beskrivelse af Anbjørg Engen: Det tredje foto var et kreativt billede. "Zoom og skyd" er en Teknik, jeg har brugt mange gange, men den er første gang, jeg har sigtet mod solen. Den skinnede gennem et hul I grenene på et træ, og jeg zoomede fra 30 mm til omkring 60 mm inden for lukkertiden, som var 1/10 sek. Nu blev grenene til striber i billedet, og med f/22 blev solstrålerne klare. Jeg brugte stativ, og billedet er roteret 180 grader og beskåret. Jeg roterede det for at få solstrålerne til at pege opad, og jeg synes, at rotationen også forøger følelsen af at blive suget ind i billedet.

feedback fra Robin Levin: Set på en legende måde. Med et kreativt sind anvendes fototeknikken til at tage et billede, der giver et sug i maven. Som at suse ned gennem en skov på ski med solen, der bryder frem gennem grenene og ind i øjnene. Det skal være sjovt at fotografere, og det tror jeg, at fotografen har forstået. Jeg har altid for vane at tænke på centreringen og vinklerne, og også i dette tilfælde. Jeg ville gerne se solen mere i midten, og at linjen mellem mørkt og lyst var lidt mere lige. Af et stillbillede at være er det meget fyldt med fart!


Portræt

beskrivelse af Anbjørg Engen: I den periode, hvor jeg lånte kameraet, blev min far syg og døde. Jeg havde nogle planer for portrætter, men måtte ændre dem, så portrættet blev taget hjemme i mit barndomshjem. Vi planlagde begravelsen, og pludselig blev jeg opmærksom på genspejlingen af min søster i vinduet sammen med udsigten udenfor. Jeg slukkede for distraherende lys i rummet og benyttede et 35 mm-objektiv til at fange dette øjeblik. Lampen på fotoet pegede uheldigvis lidt for højt, og da jeg rettede på den, var det ved at blive for mørkt udenfor. Jeg synes, at lampen og gardinerne danner en god indramning, selv om lampen blev en smule dominerende. Jeg kan lide kombinationen af det varme og kolde lys, som symboliserer den situation, vi befandt os i. Et dobbelt lag vinduesglas giver dobbelt genspejling og måske en ekstra dimension?

feedback fra Therese Asplund: Et supergodt hverdagsportræt, hvor du på en fin måde har haft held med at fange den alvorlige og eftertænksomme stemning. Jeg kan lide den diagonale komposition, men præcis som du skrev, så kommer lampen meget i fokus, så jeg kan forestille mig, at det blev bedre, da du drejede den ned, så du også fik mere lys på din søsters ansigt. Jeg er alligevel glad for, at du valgte billedet med det bedste udtryk. Det er vigtigere. Jeg kan også lide kontrasten mellem de sorte bjerge og det lyse parti på himlen. Det får mig til at tænke, at selv om livet føles mørkt netop nu, så er der altid en lysning i horisonten. Fint arbejde!